Juniorer

Velkommen til SIF Tennis’ juniorafdeling

SIF Tennis tilbyder træning til alle juniorer i alderen mellem 5 år – 18 år.

Træningen er tilrettelagt efter Dansk Tennis Forbunds retningsliner med aldersrelateret træning.

Der trænes med bolde og baner tilpasset den enkeltes spilleres størrelse og tenniskunnen.

Det er cheftræneren der, i samarbejde med ungdomsudvalget, varetager afdelingens tennis aktiviteter. Hvis du har spørgsmål, eller ønsker yderligere information vedrørende træningen kontakt cheftræneren  – mikkel@skovser.dk

Det er klubbens mål at kunne tilbyde kvalificeret træning til alle juniorer uanset alder og spillestyrke. Bredden skal være med til at sikre et godt juniormiljø, og sørge for at skabe en solid grobund for udvikling af talenter til klubbens bedste juniorhold og på sigt også til seniorholdene.

For at kunne udvikle og samtidig holde kvalitet i den træning vi tilbyder, så inddeles alle spillere på træningen i følgende niveauer;

Junior Tennisskolen Skovshoved Tennis.

For at optimere alle spillernes tennismæssige udvikling på junior tennisskolen i SIF, har vi til den kommende sæson valgt at niveau opdele alle spillere i aldersgrupper.

Træningen og niveauopdelingen af spilleren sker med udgangspunkt i Dansk Tennis Forbunds aldersrelaterende træningskoncept.

Se farvekoden for hvert niveau for hver enkelt aldersgruppe:

6-8 årige 8 -10 årige 10-12 årige 12-14 årige 14-16 årige
Niveau 1   Niveau 1   Niveau 1   Niveau 1   Niveau 1  
Niveau 2   Niveau 2   Niveau 2   Niveau 2   Niveau 2  
Niveau 3   Niveau 3   Niveau 3   Niveau 3   Niveau 3  
Niveau 4   Niveau 4   Niveau 4   Niveau 4   Niveau 4  

6-8 årige, FUNdamentals:

I denne fase skal børnene lære de fundamentale kropslige bevægelsesfærdigheder, kroppens ABC, som er fundamentet for yderligere udvikling. Træningen er fokuseret på at være sjov, og det primære er at hjælpe børnene til at udvikle de helt basale kropslige færdigheder.

Kerneord: Leg, spil, trivsel, og glæde.

8 -12årige, Lære at træne;

For børn i alderen 8-12 år. Temaet for træningen til børn i denne alder er at ”lære at træne”. Perioden er en del af den motoriske guldalder, hvilket betyder, at det er her, børnene bedst kan, og derfor skal, lære alle de sportsspecifikke færdigheder, nemlig teknik og motorik. I denne periode fokuserer trænerne altså på at udvikle børnenes motoriske og tennis tekniske kunnen, stadig igennem sjove lege, og spil. Kroppens fysiske ABC udvikles.

Kerneord: At lære nyt, styrke, smidighed, taktik, teknik.

 12-16 årige, Indlæringsfasen;

I denne periode er der fortsat fokus på udvikling af tekniske og taktiske færdigheder, men med en større sværhedsgrad end tidligere. Fokus vil også være på styrke, bevægelighed, smidighed samt udholdenhed. Det mentale ABC, og træningen af det mentale vil begynde at fylde mere i træningen.

Kerneord: Motivation, sportsspecifik taktik, styrke, hurtighed og perfektionering af teknik.  

 

ATMAK, At Ttræne Mod At Konkurrere; Denne fase starter, for de mere konkurrencelystne børn, når de er lidt yngre, og allerede i de tidligere faser vil børnene have prøvet at konkurrere på forskellige tennisrelaterede måder. Fasen handler om at lære at tackle de konkurrence krav som tennis kræver. Der er fokus på at forbedre sine svagheder med henblik på at blive bedre i en konkurrence / spil situation. Det er også i denne fase at en spiller skal gøre op med sig selv om spilleren ønsker at dyrke konkurrence delen af sporten, eller om spilleren hellere vil spille tennis med fokus på andre perspektiver.

Der tilbydes træninge i følgende to perioder:

Indendørs i perioden:  Ultimo septemeber – Ultimo april.

Undendørs i perioden: Ultimo april – Primo september.

“For at deltage på træningen, kræves medlemskab af Skovshoved Tennis”

Leave a Reply