Turneringsvejledning

På denne side kan du finde oplysninger om hvordan du tilmelder dig tuneringer.

Du kan tilmelde dig turneringer på DTF’s hjemmeside under “Online Tilmelding”

Er du over 11 år – Dvs U12 eller ældre, så er turneringerne inddelt i forskellige sværheds kategorier fra kategori 1 til 3. Kategori 1 er for de bedste spillere i toppen af ranglisten. Som ny turneringsspiller skal du som udgangspunkt tilmelde dig kategori 3. Tal eventuelt med trænerteamet i SIF, hvis du som ny turneringsspiller har planer om at tilmelde dig til en kategori 2 turnering.

Er du under 10 år – Dvs u8 – u10, så skal du spille turneringer for denne aldersgruppe.

Individuelle turneringer for U8 og U10 udbydes som følger:
– U8 spiller med rød bold på rød bane i puljeturneringer
– U10 spiller med orange bold på orange bane i puljeturneringer
– U8 og U10 spiller må ikke deltage i U12.

Husk at oplyse din e-mail når du melder dig til, da du så normalt vil modtage en e-mail fra DTF med deltagerlister for de tilmeldte uger.

Deltagerlister m.v. for de enkelte uger/turneringer kan tillige findes på DTF’s hjemmeside under menupunktet ‘Kalender’.

Her kan du finde links til henholdsvis ‘Sommer Tour’ og ‘Vinter Tour’, hvor selve informationen findes.
Her er det også muligt at finde yderligere informationer om de enkelte turneringer inden man melder sig til. Ligesom man kan finde en terminsoversigt for hele sæsonen – Sommer Tour og Vinter Tour. Det vil sige turneringstidspunkter for de enkelte aldersklasser for henholdsvis piger og drenge.

Da spillere udtages til turneringer efter pointplacering på ranglisten (dog undtaget kategori 3), er det generelt meget svært at komme til at spille turnering i vintersæsonen, da man som ny turneringsspiller ikke har nogen point.

Man har dog altid mulighed for at deltage i SM og UM. Det er derfor ekstra vigtigt som ny turneringsspiller, at man er turneringsaktiv i sommersæsonen, da der om sommeren er gode chancer for at komme til at deltage i turneringer – og dermed optjene point til vintersæsonen – selvom man endnu ikke har point. Dette skyldes dels at turneringerne er større – typisk 32 deltagere mod 16 om vinteren – og dels at der til mange turneringer er kvalifikationsmulighed (kvalifikations-turnering). Det fremgår af indbydelsen til turneringen om der er kvalifikationsturnering.

Starter man i vintersæsonen, skal man imidlertid ikke miste modet, hvis man ikke kan komme til at deltage, men blot fortsætte med at tilmelde sig. Dette skyldes, at SLTU fra tid til anden arrangerer ekstraturneringer for nye spillere. Dem der har været tilmeldt, men ikke kom til at spille, vil så typisk blive kontaktet direkte af SLTU, hvis der arrangeres ekstraturneringer. Blandt andet derfor, er det vigtig at oplyse sin e-mail ved tilmelding.

Lodtrækning og kampprogram til de enkelte turneringer, vil normalt kunne findes på enten den arrangerende klubs hjemmeside eller SLTU’s hjemmside www.sltu.dk. For enkelte turneringer bliver der fremsendt kampprogram, men det skal man ikke regne med. Det fremgår for det meste af turneringsindbydelsen, der findes på DTF’s hjemmeside, hvor og hvornår kampprogram offentliggøres. Under selve turneringen skal du selv holde øje med, hvornår du skal spille. At deltage i en turnering koster normalt ca. 200-300 kr. per række. Enten modtager man et girokort fra SLTU, eller også betaler man i forbindelse med check-in til turneringen.

Om vinteren er det altid singleturneringer (dog undtaget SLTU og UM), hvorimod man om sommeren nogle gange har mulighed for at tilmelde sig i double. Tilmelding til double finder sted under selve turneringen.

 UM og SM

Tilmelding til SM finder normalt sted på SLTU’s hjemmeside, og tilmelding til UM sker via online tilmelding på DTF’s hjemmeside. Alle turneringsspillere bør som udgangspunkt altid deltage i SM, og de spillere som deltager i kategori 1 og 2 turneringer bør deltage i UM.

Har du spørgsmål omkring deltagelse i SLTU og UM, så tag en snak med trænerteamet. Yderligere information omkring afvikling samt spilleprogram, vil kunne findes på henholdsvis www.sltu.dk (SM) og www.dtftennis.dk (UM).

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte trænerteamet i SIF.

 

Leave a Reply