SIF Nyhedsbrev Oktober

Kære SIFere!

Så nærmer efterårsferien sig og vi har taget godt fat på indendørssæsonen. Her er trænernes nyhedsbrev.

Generelt

Det har været en fantastisk sommer! Solen har stået højt på himlen fra 1. maj til 15. september og sådan forventer vi at det fortsætter de næste mange år

Automatisk vandingsanlæg

I den forbindelse kan vi glæde alle med, at vores grusbaner i disse dage får installeret automatisk vandingsanlæg, således, at det bliver lidt nemmere for alle – og specielt Pauli – at holde banerne lige så skarpe næste sommer, som de har stået i denne sæson.

I den forbindelse vil trænerteamet gerne takke Tennisudvalget for deres store arbejde med at få dette etableret!

Indendørs banerne

Indendørs – vores indendørsbaner og vores multihal er lige blevet fejet. Det bliver den hver uge, men trænerne minder alle om, at finde indendørsskoene frem, så vi ikke slæber grus med ind på banerne.

Stregerne i multihallen er slidte – de bliver malet op igen: torsdag d.18 oktober kl.11:00-17:00

og der kan spilles på banen igen: fredag d.19 oktober kl.07:00.

Opbevaringsskabe ved bane 1-2

Der er adgang til opbevarings skabene i det tidsrum der er juniortræning. Vær opmærksom på, at døren til tennishallen lukkes når juniortræningen er færdig, og det herefter kræves en nøglebrik for at komme ind i hallen til dit skab. Har du brug for dette, kan nøglebrikken købes på kontoret.

 

Seniorer

Klubmesterskaber

Sommersæsonen blev afsluttet med et flot klubmesterskab for seniorerne. Billeder og resultater fra eventet kan ses på vores hjemmeside her: http://skovshoved-tennis.dk/km-2018-middag-og-praemier/

Tak til Lulu for det store arbejde med at planlægge og afvikle turneringen.

 

Træning

Vores motionisttræning er kommet godt i gang. Der bliver trænet om formiddagen samt på enkelte hverdagsaftener. Stort set alle hold er helt fyldt op, men skulle du føle trang til noget træning her til vinter, så kan du kontakte vores motionistansvarlig: Kristian Takac på kristian@skovser.dk om mulighederne. Der er træning i efterårsferien og sidste træningsdag er: fredag d.21 december.

Vi har modtaget mange forespørgsler på træningen mandag og tirsdag aften. Denne kunne vi godt have solgt til 4 gange så mange! Vi gør opmærksom på, at vi har 120 træningspladser, hvoraf de 8 ligger mandag aften og 8 tirsdag aften. Så sandsynligheden for, at få lige netop én af disse pladser er lille.

Vi har modtaget forskellige spørgsmål vedrørende træning i efterårsferien. Vi har programlagt det på samme måde, som det altid har været, men flere har ytret ønske om, ikke at have træning i ferierne.

Det lytter vi til, så når vi planlægger træningen fra januar til april, så springer vi vinterferien over. Til gengæld laver vi en motionist-camp således, at dem der er hjemme og gerne vil træne, kan det og dem der er på ferie, ikke skal betale for noget, de ikke bruger.

 

Drop-in

Drop-in for motionister foregår: Lørdage kl.9-11 og Søndage kl.18-20

Vi har lavet en plan med vores ældste juniortrænere om at dele denne opgave imellem sig, således at vi er sikre på, at der er træner på drop-in både lørdage og søndage.

Drop-in holder efterårsferie i uge 42, så der er IKKE drop-in, lørdag d.20. og søndag d.21. oktober.

 

Juniorer

Ny træner i trænerteamet

Indendørstræningen er i gang og vi kunne starte med at byde velkommen til Daniel Arcos, vores nye træner i trænerteamet.

Daniel vil være at finde på banen, på vores juniortræning i alle aldre, og Daniel vil have det administrative ansvar for vores tennisskole. I kan læse mere om Daniel her: http://skovshoved-tennis.dk/ny-traener-til-sif-tennisskole/

Nye hjælpetrænere i trænerstaben

Vi har udvidet vores hjælpetrænerstab på vores rødbold træning. Rødbold træningen er første skridt i livet som tennisspiller og det er vigtigt at komme godt fra start. Hjælpetrænerne her gør et fantastisk stykke arbejde og trænerne er meget glade for den energi og indstilling vores hjælpetrænere har.

Fysisk træning for vores turneringsspillere

Det har været et ønske fra trænerstabens side, at vores turnerings- og performancespillere har fysisk træning som en del af deres tennistræning. Vi ser det som meget vigtigt, hvis man ønsker at bruge tennis til at konkurrere med og er glade for at have fundet et godt set-up til dette.

Fysisk træner for Orange Performance: Kristian Takac

Fysisk træner for Grøn Performance: Trine Nybo

Fysisk træner for Gul turneringsspillere: Kristian Nielsen

Drop-in for juniorer

Drop-in for juniorer er et nyt tiltag vi har indført i år. Der er som tidligere skrevet stort pres på vores baner her til vinter og mange spillere ønsker mere banetid end de vi har kunne tildele, så derfor glæder det os at kunne indføre drop-in for juniorer om lørdagen.

Der er drop-in for grøn bold kl.12-13 og for gul bold kl.13-14.

Efterårsferie

Bemærk – vi har ikke juniortræning i efterårsferien MEN hvis du ønsker at spille tennis i ferien, så er der god lejlighed for dette.

Vi indfører drop-in for juniorer med trænere på, mandag til fredag i efterårsferien, på følgende tider:

Kl.11:00-12:00 Orange bold

Kl.12:00-13:30 Grøn bold

Kl.13:30-15:00 Gul bold

(for de nye i klubben kan det nævnes, at drop-in i SIF er kodeord for en MASSE hvirvelvinds spil)

Vi håber at se mange af jer på banerne her i efterårsferien.

Sidste træningsgang inden efterårsferien: Lørdag d.13 oktober

Første gang efter efterårsferien: Mandag d.22 oktober

 

 

 

Trænerteamet

Vores sponsorer